Det danske brand, Little Remix blev grundlagt i 2006 af designeren Charlotte Eskildsen sammen med sin mand CEO Niels Eskildsen i forbindelse med at de blev forældre for første gang. Brandet hedder Little Remix, da det er en miniature version af det internationale voksenbrand, Designers Remix.

Charlotte Eskildsen designer altid med en arkitektonisk vinkel, der tager afsæt i modernisme og dansk designarv. Little Remix henvender sig til den kvalitetsbevidste forbruger, der altid søger nye trends og ikke går på kompromis med hverken pasform, materialer og design. Den skandinaviske arv kommer til udtryk i Little Remixs mange feminine kjoler blandet med rå bikerjakker og bløde strik. Du finder ikke sæsonbetonede prints, men i højere grad materialer der afspejler nordens minimalisme i kvaliteter, der holder mange sæsoner. Little Remix pigen er klassens seje og modebevidste mini-fashionista, der tør skille sig ud fra hendes veninder.

Kollektionerne er for piger i alderen 4 til 18 år og forhandles hos nogle af verdens mest eksklusive forhandlere; Selfridges London, Harrods London, Barney’s New York, Isetan Tokyo, Club 21 Singapore og Smallable Online.

LITTLE REMIX forhandles i Tinderbox ILLUM, FRB.C, Slotsarkaderne og Fisketorvet.